Nykritisk læsning af Martin Andersen Nexø: Ulven og fårene

Eventyret ulven og fårene finder sted for længe siden på grænserne mellem en skov og en mark. Fårene græsser på marken, og ulven reagerer i skoven. Ulven bilder fårene ind, at der er balance mellem den og fårene, og den beskytter dem fra noget modbydeligt på fra den anden side af skoven. I betaling skal ulven have alle nyfødte vædderlam. Fårene går med til dette og således sker det.

 Lige indtil en dag hvor et får beskytter sin vædderunge, og den vokser op. Den opdager så at ulven tager fejl, og den forsøger at ændre på den balance der er mellem ulven og fårene. Den beslutter sig for, at undersøge hvad der er på den anden side af skoven. Da den vender hjem og fortæller de andre at ulven har løjet for dem, vinder vædderen kortvarigt fårenes tillid, og de starter, efter vædderens forslag, opførelsen af et stort hegn, der har til funktion at beskytte dem mod ulven. Ulven kommer kort herefter og minder fårene om deres ”overensstemmelse” mellem fårene og ulven i form af føde. Vædderen en protesterer, men ulven har stadigvæk magten over fårene og vædderen bliver udstødt. Ingen kan finde vædderen, men det hænder, at nogen af de unge får, i søvne finder ud til ham og bliver fortryllet af vædderens magt, og der ligger nye vædderlam ved vædderen hver morgen.

Denne historie kunne meget vel være skrevet som et eventyr, med fokus på formidling af fårets dumme hjerne. Før eventyret starter, bliver man som læser gjort opmærksom på, at Martin Nexø lever for kommunismen. Når dette tages i betragtning får eventyret nu en lidt anden betydning end bare en fremstilling af fårs hjerner. Hele historien kan perspektiveres til østblokkens styre. Ulven er et symbol for statens styre, og for det statsstyrede marked inden for økonomien. Ulven skal have alle nyfødte væddere – inden for et kapitalistisk styre hedder det udbud og efterspørgsel, det skal forstås i den forstand, at ulven nok ikke havde bedt om alle nyfødte væddere, men om det den nu kunne spise. Teksten nævner også, at den til tider ikke kun slå ihjel for at spise. Når ulven ses som den styrende og regulerende magt, betragtes fårene nu som værende befolkningen i et kommunistisk styre. Tilfredse med hvad de får givet (de får skænket beskyttelse i form af betaling).

Dertil symboliserer vædderen en utilfreds kommunistisk familie, hvor vædderen, som får lov til at leve pga. morens kærlighed til den, danner en ”modstandsbevægelse” og ser igennem det perfekte kommunistiske system. Den undersøger systemet til bunds og finder ud af at det er korrupt. – eller det er i hvert fald den tanke vædderen tænker, efter at have fundet ud af, at ulven har løjet. Vædderen forsøger nu at overtale sine landsmænd til at danne en bevægelse imod systemet, og ”staten”. Det ser ulven hurtigt igennem og får overtaget over befolkningen igen. Det er trygheden der taler til fårene, det at blive beskyttet af ulven og ulvens tilsyneladende kløgtige talegaver, der formår at få overtalt fårene tilbage til den forhenværende aftale (styre). Vædderen udstødes nu, men den forsvinder ikke. Vædderen får langsomt en større folk, som er et tegn på, at der altid vil være modstandere, og hvis deres leder er god nok, vil antallet af modstandere vokse. Ligeledes som antallet af kommunister vil vokse, hvis lederen besidder de rigtige talegaver.

  Fortælleren i eventyret er eksplicit, og der hersker ingen tvivl om hvornår det er fortælleren som taler, når der finder en dialog sted, markeres det i henførelsestegn. Teksten er på alle mulige måder farvet til fordel for kommunismen. Når ulven prædiker sine ord, som her på sidste side: ”Vi vil ikke ha kiv og ufred; Vorherre har skabt jer, som han har skabt mig! Se engang på tilværelsen – alt liv fremgår af fordragelighed. Overalt hvor der skal nås noget positivt, må der gives køb fra begge sider. Mit forslag går da ud på, at I rejser et hegn på den halve strækning og lader den anden halve være åben; således tages der berettiget hensyn til begge parter.” hersker der ingen tvivl om hvorvidt ulven har, fra forfatterens side, fået tildelt nogle særlige talegaver i forhold til vædderen. Ingen tror vædderen.

Dette hænger sammen med, at det altid har fungeret, som ulven fremlægger det. I århundrede år har denne balance mellem ulven og fårene hersket, og det har tilvendt fårene. Dette gør det derfor helt umuligt, for vædderen at ændre på systemet. Fårene er vant til faste rammer og tryghed, og det kan ulven tilbyde dem. Vædderen derimod kommer med helt nye forslag, som ødelægger de faste rammer som de vant til, men som skaber nye nuancer i fårenes liv, hvilke ikke falder i god jord, og ved rent instinkt kryber fårene tilbage til de faste rammer.

Der er ikke nogen direkte synsvinkel i eventyret, i den forstand, at fortælleren ikke eksplicit har nogen direkte indfaldsvinkel på nogen af de implicitte ”personer”. Men eftersom eventyret er farvet af en kommunistisk holdning, ville det være logisk, hvis fortælleren ligger sin lid ved ulven.

Vædderen symboliserer modstand. Modstand mod det system der har ligget forhen for dens tilværelse. Den symboliserer nytænkning og forandring. Dertil selvstændighed i form af, at det går mod den mainstream der hidtil har hersket. I slutningen af eventyret fremgår det også, at vædderen langsomt får flere tilhængere. Historien går ikke længere end der til. Altså får man ikke klargjort, om hvorvidt denne modstandsbevægelse får overtaget på kommuniststyret og selvstændiggjort fårene. Dette har noget at gøre med det budskab eventyret forsøger at sende. Hvis Martin Nexø havde været af den kapitalistiske tanke gang, ville historien muligvis have været startet i det punkt hvor den egentlig slutter, også havde man fulgt fårenes kamp mod frihed i stedet for ulvens kamp mod styre og diktatur.

Ulven symboliserer det diktatur der foregår under kommunismen. Uanset hvad, er kommunisme et etpartisystem, dette betyder kort, at der gerne må være flere partier, men kun et reagerende parti. Det parti er ulven ene og alene. Så ulven symboliserer simpelthen den øverst reagerende part i et kommunistisk styre.

Fårene symboliserer befolkningen. Altså befolkningen i et politisk system, som konstant ligger under for den magt, etpartisystemet tildeler sig selv. De bliver ligeledes stillet over for et valg, da muligheden for et radikalt skift i deres position fremtræder.

Alt i alt er dette eventyr en billedlig fremstilling af en marxistisk forfatters holdning til et kommunistisk styre. Hvor man beskæftiger sig med fårenes kamp mod ulven, men specielt også fårenes indbyrdes kamp. Hvor temaer som kamp, ensomhed og modighed, spiller en stor rolle. Men dertil også kommunistiske temaer som kontrol, fællesskab og et mere implicit tema som ligestilling. Med temaet ligestilling mener jeg, at fårene et eller andet sted ikke bryder sig om, at vædderen føler sig hævet over fårene, og derfor holder sig til ulvens tryghed. For vædderen er hævet over fårene! Vædderen har fået indsigt i hvad der er på den anden side af skoven, og derfor også indsigt i ulvens løgne og bedrag.