Eventyret Tepotten er skrevet af H.C. Andersen, og handler om et "Te sæt". Tepotten er her i centrum og historien er fortalt fra dens synsvinkel. I dette værk afspejler Tepotten H.C. Andersens liv og følelser. Tepotten er unik for testellet, de andre er minder om hinanden og de har hver deres fordele, hvor Tepotten har det hele. Undtaget låget. Låget er tepottens eneste fejl, som den selv erkender, er en mangel.
”Der blev lagt jord i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”
Ovenstående er et uddrag fra eventyret, og her afspejles forfatterens følelser tydeligt, samtidigt med at det kan sættes i forbindelse med en periode i forfatterens liv. Det er en metaforisk fortælling om H.C. Andersens liv. H.C. Andersen havde ikke en nem barndom, og han havde svært med at tilpasse sig de forskellige institutioner han nu befandt sig i. I sit liv forsøgte han at tilpasse sig i det finere borgerskab. Det lykkedes ham også, men han var aldrig rigtig en del af det, så han blev udstødt fra de fine. Dette afspejler sig også i tekstuddraget. Da potten er blevet tabt af den fine hånd, får potten nu et nyt liv. Heraf fremgår det af citatstykket at Tepotten nu bliver anvendt på ny med et andet formål. Den har nu fået liv, et blomsterløg lever inde i Tepotten, som et hjerte, Tepotten har nu fundet et sted hvor den føler sig tilpas, et sted hvor den ikke bliver kritiseret på sine mangler. På samme måde som Tepotten finder H.C. Andersen også sin trøst i sit forfatterskab.
”Der blev lagt jord i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”
Ovenstående er et uddrag fra eventyret, og her afspejles forfatterens følelser tydeligt, samtidigt med at det kan sættes i forbindelse med en periode i forfatterens liv. Det er en metaforisk fortælling om H.C. Andersens liv. H.C. Andersen havde ikke en nem barndom, og han havde svært med at tilpasse sig de forskellige institutioner han nu befandt sig i. I sit liv forsøgte han at tilpasse sig i det finere borgerskab. Det lykkedes ham også, men han var aldrig rigtig en del af det, så han blev udstødt fra de fine. Dette afspejler sig også i tekstuddraget. Da potten er blevet tabt af den fine hånd, får potten nu et nyt liv. Heraf fremgår det af citatstykket at Tepotten nu bliver anvendt på ny med et andet formål. Den har nu fået liv, et blomsterløg lever inde i Tepotten, som et hjerte, Tepotten har nu fundet et sted hvor den føler sig tilpas, et sted hvor den ikke bliver kritiseret på sine mangler. På samme måde som Tepotten finder H.C. Andersen også sin trøst i sit forfatterskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar