Den lille Rødhætte er et folkeeventyr, som har oprindelse i mundtlige fortællinger, og det faktum har en stor betydning for sproget som bliver benyttet i eventyret.
Det er meget forenklet, og leger ikke så meget med sproget som f.eks. et kunsteventyr gør, da det ikke var ment til at skrive ned oprindeligt. Den lille Rødhætte kan spores helt tilbage til det 14.århundrede hvor den i Frankrig blev overleveret som en oral fortælling. Hvor den helt oprindeligt kommer fra ligger stadigt uklart, og der har været flere forskellige nedskrevne udgaver, mest kendt i vores del af Europa er brødrene Grimms udgave. Det helt konkrete handlings forløb har varieret en del i de forskellige udgaver men det er også en naturlig tendens, da den højest sandsynlig er startet som mundtlige overleveringer, så vil fortællingen helt automatisk ændres.
I teksten er der en eksplicit fortæller, som er meget konstaterende, fortælleren kommer ikke med sine egne meninger og holdninger, men fortæller nøgtern hvad der sker. Det er en alvidende fortæller da den også afslører hvad der sker hovedet på både lille Rødhætte og ulven. Dog understreger fortælleren nogen gange kontrasten i teksten, ”for hun anede ikke, hvor slem den er.” her ser man en fortæller kommentar, hvor han definerer hvor slem ulven er, det er noget man nok selv først ville have fået færden af, da ulven begynder at udtænke sin plan om at spise bedstemoderen og Rødhætte.
Forløbet ligger sådan at den lille røghætte drager ud på en rejse, en lille en men stadig en rejse, som moderen godt ved ikke er helt uden farer og derfor får hun en hel masse formaninger med om hvordan hun skal komme igennem færden. På vejen møder hun det onde i den ellers så idylliske verden, som lokker hende i fordærv, og som ender med at opsluge alt godheden. Herefter kommer så en hjælper som afværger krisen, og får genoprettet balancen.
Eventyret kan tænkes at være ment som noget lærende, der optræder ligesom en morale, at nu ville den lille Rødhætte fremover gøre som moderen havde forskrevet det. I dag bruges fortællingen som underholdning, men det eventyret opstod, var verden og de farer som lurer i den en anden.
Der er to klare hovedroller i eventyret, den lille rød hætte og ulven, deres del i historien følger hinanden og det er dem som symboliserer de tydelige kontraster i fortællingen. Det gode mod det onde, uskylden som bliver fristet med synd. Moderen står som en hjælper der prøver at forhindre synden, jægeren har en lille men ikke uvæsentlig rolle, da det kun er hans snarrådighed som redder situationen, i og med han tænker at bedstemoderen måske befinder sig ulven, og til sidst er det ham som genopretter balance.
Der er ingen direkte beskrivelser af personerne, de bliver alle sammen beskrevet implicit gennem deres handlinger, udtalelser og tanker. Det er tydeligt når man møder ulven at han er up too no good, og man forstår hurtigt at han ser Rødhætte som en god frokost. Rødhætte derimod, er uskylden selv, hun er glad pige, måske en smule naiv og godtroende, hun overvejer slet ikke at ulven kan have bagtanker med sine handlinger.
Eventyret forgår i en fantasi verden hvor normale fysiske regler ikke er gældende, f.eks. så overlever både bedstemoderen og den lille Rødhætte at blive spist af ulven, dette er klassiske træk ved eventyr-genren, at der forekommer ting og situationer hvor der ikke hersker tvivl om at det ikke er muligt i den virkelige verden. Selve fortællingen er en kronologisk historie, der strækker sig over en dag, måske ikke en hel dag, men fra morgenstunden til midt på dagen. Man har ikke nogen særlige miljø beskrivelser, men det er også noget som kende tegner et eventyr, i stedet er der lagt vægt på at skabe en helt speciel stemning, her handler et om idyl. Måden skoven er beskrevet på giver en meget idyllisk billede i hovedet, og samtidigt bærer verden også noget magisk med sig, det at Rødhætte er i stand til at tale med ulven, kræver noget magisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar