”Der blev lagt jord i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”.
Uddraget bæger præg af en eksistentialistisk tankegang, hvor Tepotten selv former egen eksistens gennem de valg den foretager. I stedet for at fokusere på, at den bliver tildækket med jord, fokuserer den på den erstatning den modtager. En erstatning i form af et blomsterløg. Lagkagemodellens planstruktur, gør sig gældende her i form af billedsprog, – ord som kogende og begrave er begge meget beskrivende ord. Det fremgår eksplicit af tekstuddraget at fortælleren er tepotten. Altså fortæller tepotten sin egen historie, og man føler tepottens følelser og nærmest begejstring for det nye – Blomsterløget. Hele uddraget er skrevet metaforisk. Sproget er skrevet syntaktisk avanceret i den forstand, at det er korte sætninger hvor ordstillingen til tider er omrokeret, og derfor sætter et krav til læseren. Eventyret kan ikke bare skimmes, men skal læses højt og rytmen skal fornemmes af læseren. Dette hænger også sammen med det metaforiske, da teksten er skrevet i billedesprog skal læseren være i stand til at opfange den egentlige pointe med historien, og hvad historien egentlig går på.
Tepotten sættes i kontrast til resten af tebordet, altså tepotten opfatter sig selv anderledes og mere betydningsfuld end resten af tebordet. Dette ændrer sig da Tepotten går i stykker, nu er det ikke længere den selv som er af betydning, men det er blomsterløget Tepotten ånder for. Ved historiens ende siger Tepotten "Man slog mig midt over; det gjorde voldsomt ondt; men blomsten kom i en bedre potte, – og jeg blev kastet ud i gården, ligger der som et gammelt skår, – men jeg har erindringen, den kan jeg ikke miste.” Denne sætning illustrerer også at Tepotten går fra at forsøge at tilpasse sig i det fine selskab trods sit uperfekte låg, til at affinde sig med sin "skæbne" om at være blive i de socialt lavere lag, med alligevel være glad for det og samtidigt indforstået med det, da den får en ny mening med livet. Og denne mening får pludselig større betydning, end tepottens eget liv.
Rytmisk set er der nogle forskellige virkemidler, som fremmer den specielle læserytme eventyret nu engang har. Parallelle sætninger som "hvem der lagde det, hvem der gav det" er to adskilte sætninger, der begge overordnet set, har samme betydning. Dertil benytter H.C. Andersen sig også af anaforer i den forstand, at "en erstatning for" bliver nævnt to gange i træk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar