psykoanalytiske læsning
Den psykoanalytiske læsning, ligger stor vægt på at tolke teksten i forhold til de ubevidste sider vi alle har. Den grundlæggende tanke er at selvom en forfatter skriver sine værker i vågen tilstand, så vil hans tekst altid bliver påvirket af hans underbevidste jeg. Det er forskelligt hvordan man kan gribe en tekst psykoanalytisk an. Det at forfatteren også skriver med sit underbevidste jeg, er noget som vi alle vil kunne genkende i det vi skriver, om det er stile, breve eller e-mails, vil vores underbevidsthed påvirke resultatet.
Nogen ligger fokus på de fiktive personers psyke, mens andre tager fat på kunstnerens, men uanset hvad man er til, skal der lægges stor vægt på symboltolkning, da selv princippet i den psykoanalytiske læsning er at forfatterens underbevidste sider kommer til udtryk i teksten, gennem en række symboler som kræver fortolkninger. Netop derfor er H.C. Andersens tepotten velegnet til at lave psykoanalytisk læsning på, da det ligger i selve genren om tings eventyr, at det hele skal symbolisere noget.
Inden for den psykoanalytiske læsning er der to hovedgrene, Freuds metode også en metode udviklet af hans elev Jung. Forskellen mellem jung og Freud ligger i, at Freud ser mennesket udelukkende som noget biologisk, med visse drifter der er nødvendige at opfylde i livet. Jung anskuer os som et åndeligt væsen, der har helt andre mål at indfri.
Strukturalistisk læsning:
Når man ser på en tekst ved hjælp af Strukturalistisk læsning, søger man at anskue teksten meget objektivt, her er man ikke interesseret i subjektive meninger, men at få en konkret analyse af hvordan sproget bliver brugt i teksten.
Når man læser strukturalistisk kan man bruge et togsæt som eksempel, her ligger ruten, for hvordan toget vil bevæge sig, fast, dvs. at togskinnerne symboliserer genren og de hoved linjer som teksten derfor er nødt til at følge. Det der kan variere er hvilket tog man sætter på banen, her menes at man ved tepotten er et eventyr, men det det er anderledes fra f.eks. et folkeeventyr. franskmanden Algirdas Julien Greimas, udviklede tre metoder til at analysere en tekst. Modellerne an udviklede var grundstruktur-, kontrakt- og aktantmodellen.
tepotten holder sig på eventyrets hovedspor, men til forskel fra folkeeventyret, er det meget mindre stereotypt, og der er lagt langt mere finesse i sproget og formuleringen. Samtidigt er der i teksten en masse modsætninger:
velstand | >< | armod |
smagløst vand | >< | te |
flødekande, sukkerskål | >< | tepotte |
hel | >< | itu |
død | >< | liv |
invaliditet | >< | fertilitet |
selvkærlighed | >< | næstekærlighed |
oplevelse | >< | erindring |
Næste punkt indenfor strukturalistisk læsning er aktant modellen. Formålet med aktantmodellen er, at man vil definere de forskellige personers rolle i teksten, de roller som bruges, kaldes for aktanter og deraf har modellen fået sit navn. Aktant modellen er klart lettest at benytte på eventyr og tekster hvor historie forløbet er mere enkelt og konkret, men kan i princippet benyttes på alle tekster, det kræver bare flere overvejelser på mere komplicerede tekster.
I eventyret om tepotten er man nødt til at lave to aktantmodeller, da tepottens rolle og det som omgiver den, bliver radikalt ændret halvvejs gennem historien.
Så kommer man til at opsætte en kontraktmodel. I eventyrer er der som regel i starten en form for kontrakt. Denne kontrakt kan enten være af formel karakter, eller også kan det være noget af mere socialkarakter og så længe at kontrakten overholdes er der fred og harmoni i verden. I tepotten handler det om en indforstået kontrakt, angående det sociale hierarki. Herefter har man et kontrakt brud, noget som resulterer i krise og omvæltning indenfor eventyrets verden. I tepotten sker det at tepotten bliver tabt på gulvet, dens plads i det sociale hierarki bliver derfor ødelagt og den bliver udstødt fra fællesskabet. Men her genfinder den sin harmoni og danner en ny kontrakt.
Et eksempel på hvordan en kontraktmodel kan forløbe:
Harmoni (1) | Harmoni (4) | Harmoni (6) | ||||||||||
↘ | ↗ | ↘ | ↗ | |||||||||
Brud (2) | ↗ | Brud (5) | ||||||||||
↘ | ↗ | |||||||||||
Krise (3) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar