fredag den 7. januar 2011

Nykritik

Den Nykritiske- og Biografiske metode.
Nykritikken er en metode som opstod i forlængelse af en bevægelse der foregik i 1920'ernes USA. bevægelsen opstod som følge af, at den forhenværende biografiske metode, havde svært ved præcist at beskrive et tekststykke, dertil passede metoden ikke på den modernistiske skrivestil, som også har sin fremgang i 19-hundrede tallet.
Overordnet set er der to metoder, hvorpå man kan gøre brug af nykritik: den ene stiller store krav til læseren, fordi det kræver en udviklet fornemmelse for sproget, og sproget implicite følelser. Den anden metode er mere lige til, her er der en direkte model til analyse af det enkelte værk, der kan bruge som *huskeseddel* for hvad ens analyse skal indeholde. Den nykritiske metode forsøger ikke at kæde forfatterens liv sammen med det pågældende værk, men forsøger fagligt at beskrive virkemidlerne.

Den biografiske metode stor her i kontrast til den nykritiske grundet det faktum, at man i denne læseform forsøger at sammenkoble forfatterens liv, oplevelser og omgivelser med forfatterens værk. Her forekommer ligeledes to subgenre: den portrætterende og det genetiske spor. I den portrætterende forgrening fokuseres der på tendenser mellem kunstnerens liv og historiens forløb, med det formål, at drage paralleller mellem kunstneren og historien. Det genetiske spor ligger vægt på at beskrive hvordan forfatteren har fået inspirationen og hvor denne kommer fra.

1 kommentar: